Hej
Jeg er 15 år og er lidt irriteret over et mellemrum jeg i løbet af et par år, har udviklet mellem fortænderne. Det er ikke forfærdeligt stort (mindre end 1 mm) så jeg tænkte på om det er muligt at få en ikke-permanent bøjle som kan rette dem ud? Eller er der kun en løsning: "Togskinner"? På forhånd tak! Tobias


Hej Tobias.

Der er flere muligheder.
Du kan få din tandlæge, eller en specialtandlæge i tandregulering, til at fremstille en aftagelig acrylplade til overmunden med en bøjle, der kan stramme fortænderne sammen. Når det er sket, skal tænderne fastholdes i den ny position et stykke tid vha. en kort tråd eller plade, som pålimes bagsiden af fortænderne.

Du kan også få udbygget tænderne med "plastic" så mellemrummet forsvinder.

En dyrere løsning er pålimning af porcelænsfacader med den rette facon. Se link om porcelænsfacader.


Med venlig hilsen

Axel
www.spoergtandlaegen.dk