Hej

Min datter på 8 år kom i går hjem fra et besøg hos skoletandlægen.

Hun havde en besked med hjem om at man af røndtgenbillederne der blev taget, kunne se at hun manglede et tandanlæg til en blivende fortand. Hvad betyder det ?? Skal hun nu undvære denne tand eller hvad gør man. Skoletandlægen skrev også at der ville komme en specialist og se på hende til efteråret, men vi syntes det er længe at vente.

Hilsen
Niels

Kære Niels.

Det må være manglende tandanlæg til den lille fortand, altså nr. to fra midten, da det statistisk set er det mest almindelige.

Nu skriver du ikke om datteren har tabt sin mælkefortand eller den sidder der endnu. Hvis den sidder der stadig, kan det være en fordel at få den trukket ud, så vil der være en tendens til at nabotænderne samler sig.

Hun skal have tandregulering, hvis ikke naturen selv samler tænderne.

De øvrige tænder må godt være helt frembrudt inden der sættes "togskinner" på, så det gør ikke noget, at situationen først vurderes til efteråret.
Flere steder i landet undersøges børnene for tandstillingsfejl i 5. klasse. Det er et udmærket tidspunkt at gøre det på af hensyn til børnenes vækstforløb og fordi de fleste nu har skiftet mælketænderne ud med de blivende.

Så der sker intet ved at vente og der kan jo egentlig heller ikke gøres så meget andet.

Med venlig hilsen

Axel
www.spoergtandlaegen.dk