Min 17-årige søn har en 12 års tand i overmunden, der ikke er kommet frem. På røngentbilled kan man se den i kæben og også en visdomstand gemmer sig. 
Tandlægen mener 12-års tanden skal fjernes operativt, da den sansynligvis ikke kommer frem og på sigt kan give problemer med visdomstanden, hvis denne vil frem i lyset. 

Problemstillingen er at min søn er sanger og derfor meget nervøs for evt. beskadigelse af nerver mv.

 

Spørgsmålene er:

 

1) Er en operation nødvendigt, når der ingen gener er ?

 

2) Hvad er sandsynligheden for, at der bliver problemer (selv har jeg først fået visdomstænder som 50 årig og kun i undermunden) ?

 

3) Er det bedre at foretage en sådan operation i en ung alder ?

 

4) Hvor stor risiko er der for følgeskader ved operation i overmundens kæbe ?

 

Vi får ikke rigtig nogle svar fra tandlægen, mere end trække på skuldrene og det er op til os. Svært.

 

Med venlig hilsen

Susanne


Kære Susanne.

Uden et røntgenbillede af tændernes placering er det ikke muligt eller forsvarligt, at besvare spørgsmålene 1 og 2.
Det er bedre at foretage operationen i en ung alder. Dels er kæbeknoglen mere elastisk og dermed nemmere at arbejde med og dels er ophelingen væsentlig hurtigere.
Er du i tvivl er der jo mulighed for at lade en specialtandlæge eller tandlægeskolen se på det.
Følgeskader vil være lig nul, såfremt indgrebet foretages af rutineret tandlæge.

Med venlig hilsen
Axel V. Tulinius
Tandlæge, MPH
www.spoergtandlaegen.dk