Min kone har lige fået udskiftet 2 amalganplomber og hun har bare fået gener
i hele kroppen. Første influenza symptomer i en uge, derefter smerter ved
leveren, lægens første diagnose var et galdestensanfald,  og nu er der
kniben i hjertet. Hun mærker svimmelhed og har smerter i maven.
Plomberne er udskiftet efter alle sikkerhedsmæssige foreskrifter hos en
tandlæge der har specialiseret sig i fjernelse af amalganfyldninger.
Tandlægen siger reaktionerne er normale, men vi tænker om det har været godt
nok, da min kone nu har fået det meget, meget værre.
Tandlægen siger at hun skal spise 2 g C vitamin om dagen, men hun får store
mavesmerter når hun spiser bare 500 mg C vitamin.
Min kone har efter en livstruende sygdom (kræft) en meget følsom krop.
Min kone har slet ikke haft synlige problemer i munden efter kemoterapi.
Hvad er normale bivirkninger efter en amalganudskiftning, og hvor lang tid
kan disse symptomer vare?
Med venlig hilsen
U G

 
Kære U G
 
Tak for dit brev.
 
Vi har drøftet dit brev og er enige i, at udskiftning af amalgamplomber IKKE kan give anledning til nogen som helst symptomer.
 
Kviksølv findes overalt og er en del af vores omgivende, naturlige miljø.
 
Det er rigtigt, at der frigøres en ganske, ganske ringe mængde kviksølv - som dampform - når der fremstilles eller skiftes en plombe. Men det er så usandsynligt lidt, at der skal meget fine målemetoder til for at vise det.
 
Vi mener også, at det ikke er korrekt af behandlende tandlæge at ordinere store mængder C-vitamin eller kultabletter.
 
Med venlig hilsen
Axel
www.spoergtandlaegen.dk