Hej,
jeg har ikke været ved tandlægen i over 5 år, da jeg har lidt tandlæge angst, men jeg er godt sikker på at nu er tiden til det, jeg kan nemlig se 2 huller og er lidt bange for at det ene kan være en rodbehandling, hvad er symptomerne for en rodbehandling, hvis der er nogen.

Mit endelige spørgesmål lyder på om du/i kender nogen der borer med sand, da jeg har hørt at det skulle være mindre smertefuldt.

på forhånd tak. :)

///Mads


Kære Mads.
 
Tak for dit spørgsmål.
 
Begge emner har tidligere været omtalt her.

Om rodbehandling kan du se på linket rodbehandling i spørg tandlægen.

Der kan være mange forskellige symptomer på at en rodbehandling er nødvendig, lige fra kraftige smerter til slet ingen. Men hvis tandnerven er eller har været blottet gennem et stykke tid, er der næppe nogen vej uden om.
Du kan imidlertid blive så godt bedøvet med lokalbedøvelse, at behandlingen er absolut smertefri.
 
Jeg kender kun 1 tandlæge, der bruger sandblæsning, men der er måske flere. Navnet sender jeg direkte til dig.
 
Med venlig hilsen
 
Axel
www.spoergtandlaegen.dk