Jeg er 28 år gammel og har så langt tilbage jeg kan huske lidt af tandlægeskræk.
 
Nu har jeg i onsdags været hos tandlægen og jeg har et stort hul i 2 bagerste kindtand, hun bedøver mig og puster på den med luft for at se om jeg er bedøvet nok, det var jeg ikke så jeg blev bedøvet igen, alt i alt blev jeg stukket 6-8 gange, foran tanden, bag tanden, bagerst i kæben og ned langs tanden foran og bagpå, hun puster igen på den med luft og jeg kan ingenting mærke.
 
Men efter at have boret et stykke tid, så rammer hun et eller andet der gør at det gjorde sindssygt ondt, hun prøver at give mig mere bedøvelse men det virker ikke, hun bruger så et manuelt bor men kan ikke komme i nærheden af det sted hvor det gjorde ondt, hun siger at det er fordi at hun er tæt på nerven ( jeg troede den var bedøvet) men hun skal længere ned fordi at min tand har samme konsistens som karamel.
 
Til sidst bliver hun nødt til at stoppe og jeg har så fået en ny tid til på torsdag, men det gør jo ikke min skræk mindre, for hvis bedøvelsen ikke virkede godt nok første gang så gør den det jo nok heller ikke anden gang, så jeg er bange for at hun vil gennemføre behandlingen selv om det gør ondt, bliver jo nødt til at få det lavet så kan egentlig ikke se nogen anden udvej.
 
Men jeg sidder nu og der er 5 dage til jeg skal derop igen og jeg bestiller ikke andet end at tude og ryste, jeg er gravid i 4 måned og hun siger at det kan have noget med det at gøre, at jeg er mere følsom, men hvad hjælper det mig, har allermest lyst til at aflyse men ved godt at det kke hjælper noget.
 
Jeg vil så gerne vide?
 
Hun siger at jeg kan risikere at der skal laves en rodbehandling, men at hun vil prøve at redde den først ved at jeg skal gå rundt med en "cementfyldning" i 4 md men at jeg stadig kan risikere at skulle have rodbehandling efter nogle år og mere fik jeg ikke fat i af bar skræk, men er det egentlig ikke bedre at få lavet rodbehandlingen med det samme?
 
Er det umuligt at smertedække mig fordi at jeg er gravid, og skal jeg virkelig gennemgå behandling med så store smerter at jeg ligger på hæle og skulderblade?
 
Vi snakkede lidt om narkose da jeg har flere huller der skal laves (evt. rodbehandlinger) men kan det lade sig gøre når jeg er gravid?
 
Jeg plejede at tage stesolider inden tandlægebesøg, men det kan ikke lade sig gøre nu når jeg er gravid, er der andre beroligende piller eller lign jeg kan tage uden risiko for mit ufødte barn ?
 
Du skriver i mange af dine svar til folk med tandlægeskræk at de skal sikres smertefri behandling, men hvad så hvis det (åbenbart) ikke kan lade sig gøre?
 
Som du nok kan forstå ud fra min tekst, så er jeg rædselsslagen og vil næsten gøre hvad som helst for at undgå at skulle derop men ved godt at jeg SKAL, så håber jeg når at få dit svar inden jeg begynder den lange og skræmmende vandring derop!
 
 
 
Med venlig hilsen
 
Leila


Kære Leila.

Du stiller mange relevante spørgsmål, jeg skal prøve at besvare efter bedste evne.

Det skal være muligt at kunne bedøve tanden med en injektion højst to, afhængigt af hvilket bedøvelsesmedikament, man bruger.
6 til 8 sprøjter lyder i overkanten.
Du skal forlange af din tandlæge, at behandlingen ikke gennemføres, hvis du angiver, at det gør ondt. (hæv venstre hånd).
Hvis der er en chance for at tanden kan komme sig uden rodbehandling, er det alt andet lige en fordel, idet en vital tand altid er stærkere end en rodbehandlet.
At du er gravid har ingen betydning for graden af smertedækning, men der kan måske være flere psykiske aspekter, man må tage hensyn til.
Narkose er nok en dårlig ide aht. fosteret. Hypnose måske en mulighed, men kostbar.
Det er rigtigt, at gravide skal undgå benzodiazepiner, men jeg kan foreslå, i samråd med min apoteker, Alprazolam 0,5 mg, 1 tablet om morgenen og en tablet en time før behandling.
Som engangs dosering i lav mængde er der ingen risiko for fosteret.

Håber det hjælper lidt ellers skriv igen.

Med venlig hilsen
Axel Tulinius
Tandlæge, MPH