Hej Axel.

Jeg er en pige på 14 år, med skæve tænder. jeg har kun 3 skæve tænder i overmunden, men de andre tænder skal nok også rykkes. i undermunden har jeg også ca. 3 skæve tænder, men dem vil jeg ikke have rettet, da man aldrig ser dem. Det jeg så vil vide er om man kan få en indvendig bøjle, og om skoletandlægen laver sådan noget, da jeg synes at "togskinner" er meget grimt.

Mvh Anna




Hej Anna,

Tak for dit spørgsmål.

Man kan godt få tandregulering med en indvendig togskinne, men om de vil gøre det i dit tilfælde, kan jeg ikke sige. Det koster ikke noget at spørge dem.
Men det er nok et spørgsmål om omkostninger og ikke mindst rutinen.

På den anden side er der så mange børn på din alder, der har bøjler på tænderne. Og det er jo kun en overgang. Jeg tror du vil fortryde, hvis du ikke får det lavet nu, hvor du har tilbud om gratis behandling.

Så få du nu bare togskinnerne på - det er ikke så grimt - eller slemt.

Med venlig hilsen

Axel
www.spoergtandlaegen.dk